Kasseapparatet

Jeg er nået til part III i denne serie, og jeg har mit publikum hængende på klippen med den afslutning jeg leverede i Partnerprogrammer/Affiliate part II. Det er ikke intensionen at dramatisere unødigt, men jeg ved det følgende kan være både spændende, fornøjelig og lærerig læsning. 6.000 klik på under et døgn. Ægte såkaldt click fraud.

Det var i Facebooks pionerdage for et par år siden. Jeg kan ikke de eksakte tal, men givet at Danmark nu indeholder verdensrekord i Facebook har der selvsagt været perioder af 2006, 2007 og 2008 hvor det er gået eksplosivt hurtigt med tilmeldingerne til det sociale fænomen.

I lyset af at Facebook blev tilstrømmet af så mange nye brugere, herskede der en ubeskrivelig villighed til at teste sitets features, samtidig med at alt skepsis var smidt overbord. Vi var flere der beskrev Facebook som om internettet var blevet opfundet én gang til.

Inden for Facebooks rammer kunne man opfinde alting en gang til. Selvfølgelig i en light udgave, men i praksis var der store kræfter på spil. For at metaforisere klikvilligheden var vi folk der jokede med, at et banner med ”FREE PORN”, som ikke har virket på internettet siden 1998, nu blev klikket på indenfor Facebook uden skepsis. Det var disse kræfter jeg ville teste.

Lad mig lige slå et loop tilbage til det emne som denne part III skal runde. Man kan jo som affiliate agere som sin egen kunde. Der er flere netværk der tillader dette eksplicit i forhold til lead salg. Det vil sige annoncører der betaler procenter af et salg. De er ligeglade om det er en reel kunde, eller dig som affiliate der bare sidder og nyder nogle rabatter.

I forhold til CPC, cost pr. click kampagner (CPC betyder afregning pr. klik) er det standardaftalen at man ikke er sin egen kunde. Man er med på det vilkår at man ikke klikker på egne link. Misbrug leder til diskvalifikation fra programmet og indefrysning af optjent pengebeholdning.

(faktisk har jeg noteret mig at Euroads ikke udtrykkeligt angiver dette vilkår, hvilket har undret mig såre, men det kan vi jo lade annoncørerne tygge lidt på.)

Det er også i mod terms & conditions at vildlede og lokke folk til at klikke. Herunder naturligvis også automatiserede kliks via fixe computertricks. Jeg var selv relativ ny på Facebook, og jeg var lokket til efter temaet; hvor der er mennesker er der penge. Jeg havde hørt om fænomenet groups, og oplevede hurtigt hvordan det kunne blive omsiggribende hvis man blot var den første til at råbe f.eks.… Alle fans af tandsmør kommer herovre! Folk opførte sig jo latterligt, og fuldstændigt uden hæmninger.

Efter en kort research havde jeg fundet et par modeller der lynhurtigt gav store groups. Såkaldt races, hvor man opretter to eller flere grupper der repræsenterer modsatte holdninger. Blonds to the left and brunettes to the right – first to 1.000.000.000!… var en sikker vinder i USA.

Jeg søsatte et race, og smed nogle affiliate links på gruppens forside. Der kom masser af folk i gruppen lynhurtigt den nat, men ingen klikkede på linksne. I det øjeblik sad jeg lidt tilbage med en tam fornemmelse – bitter over at folk melder sig til grupper uden at gøre yderligere.

Dels i forbandelse over det, og dels pga. grådighed ændrede jeg gruppeteksten: ”To participate in this race – click here”.

Så begyndte counteren ellers at rødgløde hos Adfair (jeg undskylder endnu engang). Sweet mary! Men det var da vist at lokke folk – eller hvad? Det casino folk landede på kunne jo i teorien være glade nok. Så begyndte jeg at modtage private beskeder og gruppens forside blev fyldt med beskeder om at der var noget i gærde. Der er ikke noget Free Porn i det link!, syntes de at råbe… men de nyankomne sjoskede alligevel lige i med begge ben.

Dagen efter tidligt på aftenen modtog jeg et telefonopkald fra Adfair. ”Goddag goddag, jeg har ventet dit opkald. Jeg skulle bare se om i var vågne.” Den søde unge dame, der vist skulle have været vred, fik smidt en note om at jeg altså ville blive udelukket fra Adfair, mens jeg prøvede at overbevise hende om, at jeg da havde lært af min fejl, og at de selvfølgelig burde kunne se potentialet i at lade mig blive i folden.

På det tidspunkt boksede jeg fire-femtusinde om måneden på deres programmer, men de godt 6.000 kliks blev således min fyreseddel. De tjente jo fint på at losse mig ud, eftersom deres 45 dages betalingsfrist efterlod et femcifret beløb til deres disposition. Det kunne være interessant at vide, hvem der nød godt af de penge.

Afslutningsvist vil jeg slå fast, at jeg fortryder. Det var hylende sjovt at teste grænsen, og se saldoen rykke sig blot ved et tryk på F5 tasten. Jeg fik som fortjent, og kan kun anbefale at skaffe sig affiliate mønterne på hæderlig vis.

Hr. Økonomisk Uafhængig



Relaterede indlæg:

1. Partnerprogrammer/Affiliate part II
2. Partnerprogrammer/Affiliate part I