Hjem > Adsense > Sådan arbejder du med kanaler i Adsense

Sådan arbejder du med kanaler i Adsense


 Powered by Max Banner Ads 

“Let’s do it like they do on the Discovery Channel”

adsense

adsense

Kanaler i Adsense er kilden til viden om hvad der virker for dig – og hvad der måske overhovedet ikke virker. Adsense kanaler er med andre ord navngivning af dine Adsense enheder, så de skiller sig ud på din indtjeningsoversigt. Nøglen til Adsense Optimering.

 

Lad os tage udgangspunkt i en simpel blog. Du har Google Adsense ovenover dine artikler – nedenunder dine artikler, og i sidemenuen. Vi arbejder udfra det udgangspunkt at du ved, hvordan man indsætter Adsense kode ind i en blog eller på et website.

Hvorfor Adsense kanaler?
Når du efter passende mængde slid og slæb begynder at have indtjening på dine adsense-enheder, så er det ENORM nyttig viden, at vide om det er i toppen, i bunden eller i siden der rent faktisk bliver klikket. Hvis du opdager, at der er noget der aldrig bliver klikket på – så skal det væk. Årsagerne er mange, og dem kan vi runde til sidst.

Hvordan opretter man Adsense kanaler?
På billedet herunder illustreres hvor man tilføjer kanaler. Hvis du ikke kender begrebet, og nogensinde har spekuleret på hvad du skal bruge det, så er du sprunget let og elefant henover dette step i den proces hvor du får din kode-snas. Det kaldes retmæssigt en Adsense annoncekanal.

Adsense

Adsense

Navn på Adsense kanal?
Når du trykker hvor pilen på billedet herover angiver det, og også passerer advarslerne om at pop-ups kan skade din computer, så er du klar til at skabe en kanal. Tast et kanalnavn der er sigende og dækker den information du skal bruge. Det kan f.eks. være min blog_øverste box.

Gør dine egne tanker her. Hvad er den bedste titel i forhold til, at du rigtig gerne vil lokalisere hvor folk klikker. Måske er du forbi det step, hvor du vil vide om der klikkes oppe, nede eller i siden. Så begynd at navngiv dine kanaler efter hvad side de ligger på. Det kunne være StrikOgsyning.dk_forside, artikel_strik og artikel_syning. I det eksempel bliver du klog på, hvad indhold på dit website der giver de bedste adsense resultater.

Du får efter dette step i din adsense opsætning din kodesnas du skal indsætte. Forskellen er nu den knytter sig til en kanal. Når nogen klikker vil du kunne se på din indtjeningsoversigt, hvilken kanal pengene er kommet ind via.

Din indtjeningsoversigt
Såldes kender du din indtjeningsoversigt (billedet herunder). Jeg kan ikke huske om der rent faktisk er et link der hedder “Topkanaler”, hvis man ikke har nogen kanaler. Men hvis du får oprettet nogle – så fremgår det.

annoncekanal

annoncekanal

Nyttig information fra Adsense annoncekanal
Klikker du på det blå link med Topkanaler, så folder din liste af kanaler sig ud (billedet herunder), i den udstrækning der er blevet klikket på dem.

NB. Noter dig venligst, at de kanaler der ikke har givet indtjening aldrig dukker op. Det vil sige du stadig har noget ventetid foran dig, førend du får svaret på hvorfor du bruger adsense kanaler. Man kan hente dem frem, og det gøres via avancerede raporter, men hvem gider trække en avanceret rapport for at stirre på et blankt ZERO(?)

Kanalnavne indsat ved billedredigering

Kanalnavne indsat ved billedredigering

Adsense optimering
Når du som på billedet herover har en oversigt med nok information til at se nogle tendenser, er du klar til at optimere din adsense for første gang. Du vil opdage at en af dine adsense placeringer er bedre end de andre – opgaven er at regne ud hvorfor. Jo tættere du kommer på svaret, desto bedre kan du optimere.

Spørg hvis du ikke kan tolke resultatet
Fortaber svaret sig i det uvisse, så prøv at spørg via kommentar-funtionen herunder. Så kan undertegnede og andre måske hjælpe dig med at forstå hvorfor en adsense enhed har givet meget – eller hvorfor en anden slet ikke giver en rød reje.

Hvilke Adsenseoptimerings steps venter forude?
Start med at angrib de adsense enheder der slet ikke virker. Fjern dem og/eller flyt dem.
I et kommende blogindlæg vil jeg komme nærmere ind på hvordan man mere præcist kan optimere, men i første omgang handler det om at forsøge nogle ændringer.

Adsense optimering ved at fjerne en enhed
Det kan være den helt rigtige løsning at fjerne en enhed fuldstændigt. Der er ingen – absolut ingen grund til at presse den ind et andet sted. Så flytter du bare problemet, samtidig med et par grumme følgevirkninger.

Den værste følgevirkning er den, at flere adsense enheder på en side kan nedbringe den værdi annoncerne giver pr. klik..[kunstpause]… Den tager vi lige en gang til:
Google Adsense er klog. Hvis du kun har en 125 x 125 enhed på dit site (den mindste man kan få), så er det ikke tilfældigt, hvad der dukker op. Google Adsense vil forsøge at lægge en annonce der giver mest muligt i klikpris. Google Adsense gør det for selv at tjene flere penge, men det gavner også din indtjening.

Hvis du derimod har tre store enheder, med hver fire tekstannoncer. Så er der lavere og lavere klikpris på de fleste af dem. Den fra det første eksempel sidder der måske stadig, men de 11 andre kan være noget der kun giver få håndører. Hvis du har en læser, som i 90% af tilfældende vil klikke på Adsense – så er det lidt ærgeligt at give vedkommende 11 skodmuligheder og en gylden mulighed. Med de 11 forcerede links, har du formindsket din chance for at få et af de saftige kliks som i nogle genrer giver forbi $1 eller $2 for ét sølle klik.

Sæt i gang!
Nu håber jeg du er rustet til at få gang i dine adsense kanaler. Der er ingen vej udenom, hvis du har til hensigt, at skabe merværdi ved dit arbejde. Det er min vurdering, at der bør lægges mindst ligeså meget energi i adsense optimering, som i at skabe content. For mit eget vedkommende syntes jeg i lang tid det var adsense optimering der var det sjoveste.

Har du en Adsense erfaring med dine kanaler du har lyst til at dele?
Hvis du har et kanal-resultat der undrer dig, så prøv at fortæl det herunder. Så vil jeg gerne give et besyv med hvad forklaringen kan være. Har du i stedet lyst til at dele med os andre hvad din nuværende indtjening er, så hop over til artiklen om hvor meget man tjene på adsense.


økonomisk uafhængig økonomisk uafhængig

Hr. Økonomisk Uafhængig



Ingen relaterede indlæg.

  1. 11 juni, 2009 på 09:24 | #1

    Jeg har oprettet én kanal pr ad, så jeg kan se hvor folk klikker.
    Derfor har jeg også trimmet både på mængden af reklamerne, og hvor de befinder sig.
    Hvis man ser på http://borne-aktiviteter.dk er der 3 reklame-felter.
    1. venstre side – dobbelt Adsense-reklame – klart den der trækker flest click. Havde i starten også en stribe i højre side – disse blev stort set ikke benyttet.
    2. Menu-agtig adsense. Disse søgninger bliover faktisk benyttet, og den er temmelig diskret. Jeg kan kun anbefale brug af linkunits – de er diskrete og bliver brugt.
    3. Børnefond-reklame i bunden. Dette er et forsøge med EuroAds, og har i forsøgsperioden (2 uger indtil videre) ikke været benyttet endnu.

  2. 11 juni, 2009 på 09:53 | #2

    Har du skilt de to venstre-160×600 i to kanaler?
    Hvis ikke, så gør det. Det du skal kigge efter i statistikken er om den der klikkes oftest på, også er den der giver mest.

    Hvis du vil prøve noget helt nyt, så læg blot én i venstre side, og få en vandret 468×60 i bunden af alt content – på den måde du benytter børnefonden. Der er nok ringe håb for din euroads indtjening, men det professionelle banner løfter indtrykket af sitet. Så den har sin berettigelse (bare lad vær med at lægge den på den bedste plads).

  3. 11 juni, 2009 på 15:05 | #3

    Tak for de gode forslag – jeg vil forsøge splitte de to i venstre side – for de er ganske rigtigt i samme kat, og så prøve, som du foreslår, med en 468×60 i bunden…. :)

  4. 12 juni, 2009 på 13:42 | #4

    Oki.
    Følgende tiltag er gjort:
    1. Droppet nr 2 banner, left side.
    2. Droppet Børnefond-banneren – så tingene ikke bliver overspammet
    3. Indført tværgående banner på alle sider.

    Det ser ikke top-lækkert ud, og jeg er i tvivl om jeg skal forsøge at få billed-bannere alene ind, eller om de her text-bannere i virkeligheden er smartere, da de blender bedre.

    Sitet bærer synlig præg af mit helt store handicap, design-delen – og hvis indtjeningen på et tidspunkt bliver mere fornuftig, vil jeg muligvis forsøge at få en med bedre evner, til at optimere sitets look’Nfeel. Det er både content-præsentation og selve templaten der i høj grad trænger til en glad hånd.

    Tak for rådene, nu må vi se om der sker noget ved click-aktiviteten, der i skrivende stund ligger på 2.90%

    …Jeg ejer jo også http://linkfighter.com – som i øjeblikket giver ca 0.00 dollars, trods 60-100 hits om dagen. Jeg er lidt mystificeret, men omvendt tror jeg måske det har nget at gøre med brugerskaren, der er derinde for at promovere deres eget site, fremfor at læse eller købe noget på mit. Lidt skidt, og jeg tror desværre ikke det står til at redde… :-S

  5. 12 juni, 2009 på 19:09 | #5

    cirka 0 dollars :)
    Her du selv lavet linkfighter?.. På en måde ligner det en skabelon. Jeg har set konceptet før, men ikke helt i den udgave.
    Drop links øverst venstre og læg et halvbanner i bunden. Same reason.

  6. 12 juni, 2009 på 19:29 | #6

    Som sagt er mit handicap det visuelle, så det er en template jeg har benyttet mig af – selve regl-sættet og den bagvedliggende logik/DB-grundlag, er noget jeg selv har kogt sammen i PHP.

    Jeg forsøger ændrer på opsætningen af ads, og ser hvad der sker for det – tak for rådet.

  7. 11 august, 2009 på 21:23 | #7

    Tak for nogle gode artikler.
    Efter at have læst denne har jeg straks opdelt mine ads i flere kanaler, der gør det muligt for mig at følge resultaterne bedre. Forhåbentligt leder det til en optimering på længere sigt :-)
    Min blog er nystartet, men man får blod på tanden af adsense, når man ser de første dollars rulle ind på kontoen.

  8. 12 august, 2009 på 15:37 | #8

    Hej Lasse
    Det ser godt og stilrent ud i mine øjne. Jeg studser dog straks over, at du linker til steder i HTC Hero indlægget uden at det er affiliate links?
    Hvis du benytter f.eks. Euroads så får du ret gode leadpriser hvis du kan få folk til at købe.

    Bare det at en person er endt hos Callme gennem dit link, gør at du står til beløning på flere hundrede kroner hvis personen køber indenfor 30 dage – som er cookiens varighed. Dvs. det behøver ikke lige være i dag købet bliver foretaget.

    Princippet når det handler om mobiler er jo ofte, at de fleste måske lige surfer rundt et par dage og slikker sig om munden. Det er her man skal have lagt sin cookie på maskinen med sit link.

    Så når jeg ikke har noget at sige om din adsense, så kan jeg jo sende dig videre i retningen af rollen som affiliate. Jeg tror også jeg må få lavet nogle indlæg om blogskrivning i forhold til søgemaskinerne. Det første råd jeg giver dig, er at du skal markere mobilens navn, og gøre skriften fed. Første gang du nævner den. Det behøver ikke være hele vejen igennem.

    Skriv mest om mobiltelefoner der snart kommer på markedet, i stedet for dem der har været der et stykke tid. Jf. min snak om at få placeret en såkaldt cookie hos folk.

    Jeg håber du vil vende tilbage med nogle resultater fra dit arbejde på adsense kanalerne.

  9. 12 august, 2009 på 15:40 | #9

    @Mikkel Munksgaard

    Hvad med dig Mikkel,
    Hvordan går det på Borne-aktiviteter.dk?

  10. 12 august, 2009 på 21:40 | #10

    Tak for dit feedback.

    Jeg vil se nærmere på EuroAds og undersøge, hvilke muligheder der findes der.

    Idéen med at skrive om mobiltelefoner der snart kommer på markedet er udmærket, men jeg driver bloggen som en hobby og derfor vil der også komme med andre nyheder.
    Jeg kan dog sagtens mærke at trafikken er meget stor til de sider, der har handlet om HTC Hero op til frigivelsen af den, hvor det nu især er min artikel om HTC Hero anmeldelser der bringer trafik til bloggen.

  11. 12 august, 2009 på 22:00 | #11

    Endnu et tip til andre. Hvis man blogger for at skabe resultater – så skal man se at få sig installeret et analyseværktøj der kan vise hvordan folk er ankommet, og hvad de læser. Med resultater mener jeg ikke nødvendigvis indtjening. Hvis man grundlæggende kan lide at skrive om en masse forskelligt, så kan man ligeså godt skrive mest af det som publikum vil have. I den henseende er “resultatet” så læserskare og en blog med liv i.

  12. 20 oktober, 2010 på 16:05 | #12

    Interessant artikel, jeg synes dog den svære del i arbejdet med adsense ligger i at finde ud af hvilken placering på websitet der er mest givtig, og om det er fx reklamen i toppen, i venstre siden eller blandt indholdet der performer bedst.
    Kan man ikke måle det på en eller anden snedig måde, istedet for at man kun kan måle på hele siden af gangen?

  13. 2 november, 2010 på 18:19 | #13

    @Lars Meyer
    Det er jo præcis det man skal gøre med kanalerne. Din top har sin egen kanal f.eks. : Lars_top
    .. og så fremdeles med andre sigende kanalnavne:
    Lars_left
    Lars_content

    På billedet indsat her i artiklen, kan man tolke at mine adsense reklamer i minblog_øverste box får flest klik.

    Man kan yderligere se, at det ikke er den der tjener mest – selvom den får flest klik. Den der står øverst har tjent mest.

  1. Ingen Trackbacks endnu.